Når vi ser en julekrybbe, ser vi juleevangeliets fortælling for os. Julekrybben bringer os ind til Jesus i stalden. Ideen med julekrybben opstod i Italien i Middelalderen. Julekrybben blev hurtigt meget populær og bredte sig til det øvrige Europa. 

Hvad hører med til julekrybbeopstillingen? Ud over selve krybben, indgår Maria, Josef og Jesusbarnet, stalden, stjernen over stalden, æslet, oksen, hyrderne med deres får, englene og de hellige tre konger. Jesusbarnet ligger i krybben, Josef og Maria er ganske tæt på, men også oksen og æslet bliver placeret tæt ved krybben. Den italienske munk Frans af Assisi var den første, der inddrog julekrybben i forbindelse med juleandagten. I julen 1223 havde Frans af Assisi opstillet en julekrybbe i det fri og kaldt omegnens befolkning til andagt omkring den. Efter Frans af Assis tid bredte skikken sig. Således indførte Pave Sixtus IV, der var pave fra år 1471-1484, at der ved juletid skulle stå en julekrybbe i Roms kirker. Det gav anledning til, at der blev holdt juleandagter omkring krybben. Senere opstod dramatiske spil og folkelige sange omkring julekrybberne. Det var ikke kun i kirkerne, at julekrybberne fik deres plads. Private personer fra det italienske aristokrati anskaffede sig julekrybber til deres egne hjem. Skikken med julekrybber bredte sig til det meste af den kristne verden og julekrybberne tog farve og karakter af de omgivelser, de blev til i. Forskellige materialer blev taget i brug ligesom persongalleriet kunne udvides med personer fra det lokale område. I Betlehem er der tradition for at udskære julekrybber af oliventræ. I Irland placeres Jesu fødsel i det lokale bondemiljø, i Lapland er fårene blevet erstattet af rensdyr og stalden af et telt, mens man i Peru lader de hellige tre konger ride på lamaer.

Der har været en lang periode, hvor julekrybben ikke har spillet nogen større rolle på vore breddegrader. Men selve tanken om at gå ind til barnet i stalden er en vigtig del af vores tradition. Mange af vore julesalmer har som formål at bringe os ind i stalden, så vi kan se barnet, glæde os over det og lovprise det. Der er en tydelig sammenhæng mellem nogle af vore julesalmer og julekrybben. Således er julesalmen »Et barn er født i Betlehem« en gendigtning af en middelalderlig krybbesang. Grundtvig gendigtede sangen i 1820. Grundtvig gør i sin gendigtning meget ud af det erfaringsnære. Det lille Jesusbarn beskrives i »Et barn er født i Betlehem« som ethvert lille barn, der ligger (dog ikke i en vugge, men i en krybbe). Således beskriver Grundtvig i »Et barn er født i Betlehem« krybben som genkendelsens sted, men krybben beskrives også som det sted, hvorfra det kristne budskab udspringer »Forvunden er nu al vor nød, os er i dag en frelser fød«, synger vi i salmens femte vers. I H.C. Andersens julesalme »Barn Jesus i en krybbe lå« ses også en inspiration fra julekrybbetraditionen. Dog ikke direkte som i »Et barn er født i Betlehem«, idet julesalmen »Barn Jesus i en krybbe lå« ikke har en »fortid« som middelalderlig krybbesang. Men 3 inspirationen fra krybben skimtes: »Men stjernen over huset stod og oksen kysses barnets fod«, synger vi i det første vers. Det er igennem dette billede af krybben: Barnet i krybben, stjernen over stalden og oksens varme modtagelse af det lille »himmelbarn«, at H .C. Andersen gribes af det kristne budskab. Det lille Jesusbarn i krybben hjælper også H.C. Andersen til at se verden med barneøjne »Til barnet vil vi stige ind og blive børn i sjæl og sind«, synger vi i det andet vers. Ifølge H. C. Andersen er det meget vigtigt, at det fantasifulde, det impulsive og umiddelbare, som hører barneverdenen til, også får en plads i den voksnes liv. Billedet af barnet i krybben hjælper det barnlige, det umiddelbare og impulsive frem i ham.


Vi har ikke en juleskrybbe stående i kirken i julen. Det hører jo ikke med til vores tradition. Vi har juletræet og stjernen, som vi er glade for. Men julekrybben er skjult tilstede alligevel – igennem julesalmerne. Jeg har nævnt to julesalmer, der på forskellig måde henter inspiration fra »krybben«. Jeg kunne have nævnt andre også. Igennem julens evangelium bringes vi ind til barnet i stalden, men ikke alene i igennem juleevangeliet. Også når vi synger med på julesalmerne, kommer julens budskab til os.


Signe Paludan